ELEVOPGAVER - SKYLD

Elevopgaver - Skyld

I skal nu i gruppen arbejde med Skyld. Der er i alt 5 hovedopgaver, som I skal arbejde med. I skal bruge ca. 10-14 lektioner på det. Jeres svar kan I vælge at printe ud eller gemme i en mappe på jeres computer. Til slut skal I lave en film hvor I skal bruge alt den viden I har fået, mens I har arbejdet med skyld. Filmen kan lave som en kort video, photostory elle Stop Motion Picture. Men det får I meget mere at vide om senere.

Før I går i gang med opgaverne, skal I her se en lille film om kunstneren Christian Lemmerz, som har lavet billedet om Skyld til projektet:

Opgave 1

Opgave 2

Opgave 3

Opgave 4

Opgave 5

Opgave 6

I kan vælge at hente alle opgaverne og printe dem ud: Hent alle opgaver her til print

Eller I kan løse opgaverne online ved at bliver her på siden.

 

Titel: Judas Christ. Format: 245 x 158 cm. Materialer: Rødt kridt og sort kul, tegning på papir, indrammet.

Opgave 1: Farvers betydning for kunstværket om skyld

Se på Christians Lemmerz’ billedet i sort/hvid.

Sammenhold kopien med plakaten og diskutér hvordan jeres indtryk af billedet ændres pga. farveforskellen. Beskriv hvordan. Se opgave 1 pdf

Hvilken stemning skaber farverne i forhold til motivet? Og hvilke følelser sætter det i gang, når man kigger på billedet? Se opgave 1 pdf

Diskutér hvilken af de to farver, der passe bedst med temaet skyld. Se opgave 1 pdf

Hent Opgave 1 her

Opgave 2: Hvad handler værket om?

På billedet er der indskrevet nogle ord på tysk, der angiver vigtige steder i motivet. Zoom ind og find disse ord. Slå deres betydning op i en tysk/dansk ordbog eller på google translate og diskuter, om der også er en symbolsk betydning. Se opgave 2

Hent Opgave 2 her

Opgave 3: Hvad betyder billedets titel for forståelsen af værket?

Billedets titel ”Judas Christ” refererer til to bibelske figurer – nemlig Judas og Jesus (Kristus). Læs teksterne om Jesus og Judas

 

Matthæusevangeliet kapitel 26, vers 1 - 5; 14 - 16 samt 36 – 56

Beslutningen om Jesu død
Da Jesus var færdig med hele denne tale, sagde han til sine disciple: »I ved, at om to dage er det påske, og så udleveres Menneskesønnen til at korsfæstes.« Da samledes ypperstepræsterne og folkets ældste i gården hos ypperstepræsten, der hed Kajfas, og de enedes om at gribe Jesus med list og slå ham ihjel. Men de sagde: »Ikke under festen, for at der ikke skal blive uro i folket.«

Judas’ forræderi
Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, til ypperstepræsterne og sagde: »Hvad vil I give mig for at forråde ham til jer?« De talte tredive sølvpenge op til ham. Og fra da af søgte han en lejlighed til at forråde ham.

Jesus i Getsemane
Da kom Jesus med dem til et sted, der hedder Getsemane, og han sagde til disciplene: »Sæt jer her, mens jeg går derhen og beder.« Så tog han Peter og de to Zebedæussønner med sig. Og han blev grebet af sorg og angst. Da sagde han til dem: »Min sjæl er fortvivlet til døden. Bliv her og våg sammen med mig!« Og han gik lidt længere væk, faldt ned på sit ansigt og bad: »Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil.« Han kommer tilbage til sine disciple og finder dem sovende, og han sagde til Peter: »Så kunne I da ikke våge blot en time sammen med mig? Våg, og bed om ikke at falde i fristelse. Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt.« Atter, for anden gang, gik han bort og bad: »Min fader, hvis det ikke er muligt, at dette bæger går mig forbi, men jeg skal drikke det, så ske din vilje.« Og atter kom han og fandt dem sovende, for deres øjne var blevet tunge. Han forlod dem igen, og for tredje gang gik han væk og bad den samme bøn. Da kom han tilbage til disciplene og sagde til dem: »Sover I stadig og hviler jer? Nu er timen kommet, da Menneskesønnen overgives i synderes hænder. Rejs jer, lad os gå! Se, han, som forråder mig, er her allerede.«

Tilfangetagelsen
Endnu mens han talte, kom Judas, en af de tolv, fulgt af en stor skare med sværd og knipler fra ypperstepræsterne og folkets ældste. Han, som forrådte ham, havde aftalt et tegn med dem og sagt: Det er ham, som jeg kysser; grib ham! Han gik straks hen til Jesus, hilste ham med et »Rabbi!« og kyssede ham. Jesus sagde til ham: »Min ven, nu har du gjort dit.« Da kom de hen og lagde hånd på Jesus og greb ham. En af dem, der var sammen med Jesus, løftede hånden og trak sit sværd, slog efter ypperstepræstens tjener og huggede øret af ham. Da sagde Jesus til ham: »Stik dit sværd i skeden! For alle, der griber til sværd, skal falde for sværd. Eller tror du ikke, at jeg kan bede min fader om på stedet at give mig mere end tolv legioner engle til hjælp? Men hvordan skulle da Skrifterne, der siger, at sådan skal det ske, blive opfyldt?« I samme øjeblik sagde Jesus til skarerne: »I er rykket ud med sværd og knipler for at anholde mig, som om jeg var en røver. Dag efter dag har jeg siddet og undervist på tempelpladsen, og I har ikke grebet mig. Men det er alt sammen sket, for at profeternes skrifter skal opfyldes.« Da lod alle disciplene ham i stikken og flygtede.

Matthæusevangeliet kapitel 27, vers 1 – 5

Dommen over Jesus
Tidligt næste morgen traf alle ypperstepræsterne og folkets ældste beslutning om at få Jesus dømt til døden. De lod ham binde og føre bort og udleverede ham til statholderen, Pilatus.

Judas’ død
Da Judas, som forrådte ham, så, at han var blevet dømt, angrede han og bragte de tredive sølvpenge tilbage til ypperstepræsterne og de ældste og sagde: »Jeg har syndet og forrådt uskyldigt blod.« Men de svarede: »Hvad kommer det os ved? Det bliver din sag.« Så kastede han sølvpengene ind i templet, forlod stedet og gik hen og hængte sig.

Jesus for Pilatus
Straks om morgenen, da ypperstepræsterne havde taget deres beslutning sammen med de ældste og de skriftkloge og hele Rådet, lod de Jesus binde og førte ham hen og udleverede ham til Pilatus. Og Pilatus spurgte ham: »Er du jødernes konge?« Jesus svarede: »Du siger det selv.« Ypperstepræsterne anklagede ham voldsomt, og Pilatus spurgte ham igen: »Siger du ikke noget? Hør, hvor de anklager dig!« Men Jesus svarede ikke mere, så Pilatus undrede sig. Under festen plejede han at løslade en fange efter folkets eget ønske. Der var en, som hed Barabbas, som sad fængslet sammen med de oprørere, der havde begået drab under oprøret. Folkeskaren gik nu op til Pilatus og begyndte at bede ham om at gøre, som han plejede. Han svarede dem: »Vil I have, at jeg skal løslade jer jødernes konge?« Han var nemlig klar over, at det var af misundelse, ypperstepræsterne havde udleveret ham. Men ypperstepræsterne opildnede folkeskaren til hellere at få Barabbas løsladt. Så tog Pilatus igen ordet og spurgte dem: »Hvad vil I så have, at jeg skal gøre med ham, som I kalder jødernes konge?« De råbte tilbage: »Korsfæst ham!« Pilatus spurgte dem: »Hvad ondt har han da gjort?« Men de råbte blot endnu højere: »Korsfæst ham!« Pilatus ville gerne gøre folkeskaren tilpas og løslod dem Barabbas, men lod Jesus piske og udleverede ham til at blive korsfæstet.

Kommentar:
Op gennem kristendommens historie ham man typisk opfattet Judas som en forræder, der overgav sin bedste ven og lærer, nemlig Jesus af Nazareth, til den romerske besættelsesmagt. Ved at forråde Jesus gjorde Judas sig skyldig i, at Jesus blev dømt til døden, men ikke bare det – han forrådte Jesus med et kys, som ellers symboliserer kærligheden, og han fik oven i købet penge for sit forræderi. Efterfølgende hængte han sig ifølge Matthæusevangeliet. En anden tradition fortæller derimod, at Judas købte en mark for de penge, han havde fået for sit forræderi. Og i Apostlenes Gerninger kapitel 1, vers 18 skulle han på et tidspunkt været styrtet på hovedet ned ”og sprængtes, så alle hans indvolde væltede ud” , så han på den måde fik sin straf. Judas er i den kristne tradition indbegrebet af en forræder. I Danmark er det sågar forbudt at navngive sit barn Judas, da navnet er så negativt værdiladet. Alligevel er der noget, der ikke helt stemmer med Judas. Nærlæser man historierne om Jesus og Judas, vil man bemærke at Judas forræderi er både forudbestemt og forudsagt. Ved den sidste nadver opfordrer Jesus tilmed selv Judas til at gøre, hvad han skal gøre. Derefter kan Judas forræderi tolkes som Guds plan. Judas er altså på en gang forræder og Guds redskab og mange har gennem tiderne undret sig over denne dobbelthed ved Judasfiguren. Måske det også er denne dobbelthed, der kommer til udtryk i Christians Lemmerz’ billede?

Giv jeres bud på, hvad titlen kan tænkes at sige om billedets indhold. Se opgave 3 pdf

Diskutér hvordan er forholdet mellem Judas og Jesus (Kristus) er i de bibelske fortællinger. Se opgave 3 pdf

Giv jeres bud på, hvorfor Judas tager sit eget liv. Se opgave 3 pdf

Giv jeres bud på, hvorfor Jesus skulle dø? Se opgave 3 pdf

Diskutér hvem af de to figurer på tegningen, der er Judas og hvem, der er Jesus. Forklar, hvorfor I mener, som I gør. Se opgave 3 pdf

Hent Opgave 3 her

Opgave 4: Den første skyld i verdenen

Læs Syndefaldsberetningen

Syndefaldet og uddrivelsen af Edens have - 1 Mosebog kap. 3

Det er omtrent et år siden, at jeg for alvor blev opmærksom på en ung mand. Jeg havde set ham før, da han er en man bemærker. Han har et smukt ydre, er i den forføriske alder og samtidig spiller hans øjne på en måde, så man ikke er i tvivl om, at han også er kvik. På snedig vis fik jeg ham som ven og fortrolig. Derfor kom han også til mig, ude af sig selv og med strålende øjne og fortalte mig, at han var forelsket. Jeg var henført af denne ungdommelige sprudlen og nød hans talen om pigen og gjorde mit til, at talestrømmen vedblev. Han var inderlig skønt og ydmygt forelsket. Og det var gengældt. Jeg tænkte, at denne pige måtte være den lykkeligste af alle, at blive elsket på denne måde af denne smukke unge mand. Den unge mand betroede mig, at han var kommet til mig for at tale højt til sig selv og for ikke at være hele dagen hos pigen, så han til sidst blev hende til besvær. Han havde flere gange gået forbi, hvor hun boede, men nægtede sig selv at gå ind. Han bad mig om, at underholde ham lidt for adspredelsens skyld. Den unge mand glødede af forelskelse, hvilket dragede mig. Hans øjne fyldes med tårer mens han gentagende gange fremsagde et romantisk vers. Det virkede voldsomt på mig. Forelskelsen havde vokset sig så stor, at han ikke kunne rumme den og ikke leve op til den. Lidenskaben så ud til at forvandle sig til lidelse. Tænk at en forelskelse kunne være så fuld af melankoli. Det virkede som om han allerede var færdig med hele forholdet. Han havde i sine tanker sprunget hele livet med pigen over. De næste fjorden dage kom han hver dag på besøg hos mig. Lige så stille begyndte han selv at fatte misforståelsen. Hun var den eneste ene, men hun havde gjort ham til digter i stedet for ægtemand. Hvis han nogensinde skulle gifte sig, da skulle det være med hende. Men ville han mon kunne leve op til det liv hun drømte om? Kunne han gifte sig med hende og derved påføre hende, at skulle leve med ham i melankoli. Tænk at han uskyldigt i sin forelskelse, nu var blevet skyldig i hendes ulykke ved at skuffe hende. Han skrev et brev og bad hende glemme alt om det fjols, som ikke engang formåede, at gøre hende lykkelig, men til det svarede hun, at hun ikke kunne leve uden ham. Han kunne altså ikke forlade hende, da det ville gøre en ende på hendes liv. Han vred sig. Blev mere og mere trist og brugte al sin energi på at glæde pigen. Han kunne ikke holde sin falskhed ud og blev mere og mere vanvittig over den frygtelige sandhed – at han ikke kunne være det hun drømte om. Samtidig blev hun mere og mere vild med ham. Han bed i lænken, der bandt ham; men jo mere hans Lidenskab frådede, desto fastere blev Lænken. Han måtte gøre sig fri. Han kunne ikke indgå i et forhold der grundede på en misforståelse. På den anden side var det heller ikke en mulighed at ydmyge og såre hende ved at fortælle hende, at hun bare var den synlige skikkelse, mens han i virkeligheden søgte noget andet. Jeg foreslog ham, at han skulle slippe sine moralske kvaler og blive et foragteligt menneske. Først skulle han droppe sin lidenskab og så lige så langsomt blive en rigtig slendrian. Jeg foreslog ham, at han skulle lade et rygte spredes om, at han så en anden kvinde. Den unge mand godtog planen. For at der skulle være en smule hold i rygterne planlagde jeg et møde med en smuk ung kvinde, som han skulle lade sig se sammen med. Planen var at de skulle forsøge igen når den digteriske kærlighed var slået ihjel. De skulle gøre en gentagelse, men med det rette udgangspunkt – ikke det interessante, men det sande. Jeg var på alle måder klar til at trække i de nødvendige tråde for at få planen til at gå op. Jeg var spændt! Men han udeblev. Jeg så ham aldrig igen. Han rummede ikke ironiens elasticitet til at kunne gennemføre planen. Det triste var, at han virkelig elskede pigen.
Jeg var på alle måder klar til at trække i de nødvendige tråde for at få planen til at gå op. Jeg var spændt! Men han udeblev. Jeg så ham aldrig igen. Han rummede ikke ironiens elasticitet til at kunne gennemføre planen. Det triste var, at han virkelig elskede pigen.

Da sagde Gud Herren til slangen: »Fordi du har gjort dette, skal du være forbandet blandt alt kvæg og blandt alle vilde dyr. På din bug skal du krybe, og støv skal du æde, alle dine dage.
Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes. Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen.«
Til kvinden sagde han: »Jeg vil gøre dit svangerskab plagsomt og pinefuldt, i smerte skal du føde børn. Du skal begære din mand, og han skal herske over dig.«
Til Adam sagde han: »Fordi du lyttede til din kvinde og spiste af det træ, jeg forbød dig at spise af, skal agerjorden være forbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig føden alle dine dage.
Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig, og du skal leve af markens planter.
I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. Ja, jord er du, og til jord skal du blive.«

Adam gav sin kvinde navnet Eva, for hun blev mor til alle mennesker. Gud Herren lavede skindtøj til Adam og hans kvinde og gav dem det på. Og Gud Herren sagde: »Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt. Bare det nu ikke rækker hånden ud og også tager af livets træ og spiser og lever evigt!« Så sendte Gud Herren dem ud af Edens have til at dyrke agerjorden, som de var taget af. Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ.

Gennemgå fortællingen og registrer på skemaet hvilke figurer i fortællingen, der er skyldig i hvad. Se opgave 4 pdf

Hent Opgave 4 her


Undersøg med udgangspunkt i følgende citater af Kierkegaard, hvad forskellen er på begreberne skyld og synd.

Kierkegaard-citater:

Synd er for Gud, eller med forestillingen om Gud, fortvivlet ikke at ville være sig selv, eller fortvivlet at ville være sig selv.

Som da Adam tabte Uskyldigheden ved Skylden, saaledes taber ethvert Menneske den. Var det ikke ved Skyld, han tabte den, var det heller ikke Uskyldigheden, han tabte, og var han ikke uskyldig, før han blev skyldig, saa blev han aldrig skyldig.
Men kun ved Skyld tabes Uskyldigheden; ethvert Menneske taber væsentlig paa samme Maade Uskyldigheden, som Adam gjorde det.

 

Uskyldighed er Uvidenhed. I Uskyldigheden er Mennesket ikke bestemmet som Aand, men sjelelig bestemmet i umiddelbar Eenhed med sin Naturlighed. Aanden er drømmende i Mennesket. Denne Opfattelse er ganske i Overensstemmelse med Bibelens, der ved at negte Mennesket i Uskyldigheden Kjendskab til Forskjellen mellem godt og Ondt bryder Staven over alle katholsk-fortjenstlige Phantasterier.

 

Synd er for Gud, eller med forestillingen om Gud, fortvivlet ikke at ville være sig selv, eller fortvivlet at ville være sig selv.

 

Syndefaldsberetningen er en myte. En myte er en fortælling om livet, hvis indhold ligger et sted imellem fantasi og virkelighed – mellem fiktion og saglitteratur.
Det myten handler om kan på den ene side ikke siges at være foregået i virkeligheden. Man kan således ikke spole tiden tilbage og sige, at det der står i myten skete på den og den måde på et bestemt tidspunkt. Modsat er pointen i en myte, at det, der sker, er noget, der sker for alle mennesker hele tiden. Myter udsiger grundlæggende pointer om livet.

Diskutér: Er det muligt at leve som menneske uden at gøre noget? Se opgave 4 pdf

Pådrager man sig skyld bare ved at gøre noget? Se opgave 4 pdf

Finder der handlinger, som ikke påfører skyld? Se opgave 4 pdf

Diskutér hvad det konkret er, der udvirker, at man bliver skyldig i noget: Er det fristelsen til at gøre det eller selve handlingen – altså blot det, at man gør noget. Se opgave 4 pdf

Diskutér om det er muligt at leve som menneske uden at handle – i betydningen at gøre noget – og om man således pådrager sig skyld alene ved at gøre noget, eller der findes handlinger, som man ikke pådrager sig skyld ved at udføre. Kan man gøre noget uden at blive skyldig i det, man gør? Se opgave 4 pdf

Genlæs det udpluk af tegneserien, som findes på bilag 5 og diskutér, hvad den korte fortælling siger, blev konsekvensen af, at Adam gjorde sig skyldig i overtrædelsen af Guds forbud mod at spise frugterne af træet til Kundskab om godt og ondt.

Op gennem historien har sex ofte været kædet sammen med følelsen af skyld og skam. Giv på baggrund af Kierkegaard-citaterne og hvad I i øvrigt har hørt om Kierkegaard jeres bud på, om der i Kierkegaards tænkning er en særlig skyldighed forbundet med sex – eller om det at dyrke sex for Kierkegaard blot er en handling på linie med alle andre man gør sig skyldig i.

Opgave 5: Skyld og skyldfølelse

Læs fortællingen om det unge kærestepar.

 

En kærlighedshistorie (Litteratur: Gjentagelsen og skyldig-ikke skyldig i Stadier på livets vei)

Det er omtrent et år siden, at jeg for alvor blev opmærksom på en ung mand. Jeg havde set ham før, da han er en man bemærker. Han har et smukt ydre, er i den forføriske alder og samtidig spiller hans øjne på en måde, så man ikke er i tvivl om, at han også er kvik. På snedig vis fik jeg ham som ven og fortrolig. Derfor kom han også til mig, ude af sig selv og med strålende øjne og fortalte mig, at han var forelsket. Jeg var henført af denne ungdommelige sprudlen og nød hans talen om pigen og gjorde mit til, at talestrømmen vedblev. Han var inderlig skønt og ydmygt forelsket. Og det var gengældt. Jeg tænkte, at denne pige måtte være den lykkeligste af alle, at blive elsket på denne måde af denne smukke unge mand. Den unge mand betroede mig, at han var kommet til mig for at tale højt til sig selv og for ikke at være hele dagen hos pigen, så han til sidst blev hende til besvær. Han havde flere gange gået forbi, hvor hun boede, men nægtede sig selv at gå ind. Han bad mig om, at underholde ham lidt for adspredelsens skyld. Den unge mand glødede af forelskelse, hvilket dragede mig. Hans øjne fyldes med tårer mens han gentagende gange fremsagde et romantisk vers. Det virkede voldsomt på mig. Forelskelsen havde vokset sig så stor, at han ikke kunne rumme den og ikke leve op til den. Lidenskaben så ud til at forvandle sig til lidelse. Tænk at en forelskelse kunne være så fuld af melankoli. Det virkede som om han allerede var færdig med hele forholdet. Han havde i sine tanker sprunget hele livet med pigen over. De næste fjorden dage kom han hver dag på besøg hos mig. Lige så stille begyndte han selv at fatte misforståelsen. Hun var den eneste ene, men hun havde gjort ham til digter i stedet for ægtemand. Hvis han nogensinde skulle gifte sig, da skulle det være med hende. Men ville han mon kunne leve op til det liv hun drømte om? Kunne han gifte sig med hende og derved påføre hende, at skulle leve med ham i melankoli. Tænk at han uskyldigt i sin forelskelse, nu var blevet skyldig i hendes ulykke ved at skuffe hende. Han skrev et brev og bad hende glemme alt om det fjols, som ikke engang formåede, at gøre hende lykkelig, men til det svarede hun, at hun ikke kunne leve uden ham. Han kunne altså ikke forlade hende, da det ville gøre en ende på hendes liv. Han vred sig. Blev mere og mere trist og brugte al sin energi på at glæde pigen. Han kunne ikke holde sin falskhed ud og blev mere og mere vanvittig over den frygtelige sandhed – at han ikke kunne være det hun drømte om. Samtidig blev hun mere og mere vild med ham. Han bed i lænken, der bandt ham; men jo mere hans Lidenskab frådede, desto fastere blev Lænken. Han måtte gøre sig fri. Han kunne ikke indgå i et forhold der grundede på en misforståelse. På den anden side var det heller ikke en mulighed at ydmyge og såre hende ved at fortælle hende, at hun bare var den synlige skikkelse, mens han i virkeligheden søgte noget andet. Jeg foreslog ham, at han skulle slippe sine moralske kvaler og blive et foragteligt menneske. Først skulle han droppe sin lidenskab og så lige så langsomt blive en rigtig slendrian. Jeg foreslog ham, at han skulle lade et rygte spredes om, at han så en anden kvinde. Den unge mand godtog planen. For at der skulle være en smule hold i rygterne planlagde jeg et møde med en smuk ung kvinde, som han skulle lade sig se sammen med. Planen var at de skulle forsøge igen når den digteriske kærlighed var slået ihjel. De skulle gøre en gentagelse, men med det rette udgangspunkt – ikke det interessante, men det sande. Jeg var på alle måder klar til at trække i de nødvendige tråde for at få planen til at gå op. Jeg var spændt! Men han udeblev. Jeg så ham aldrig igen. Han rummede ikke ironiens elasticitet til at kunne gennemføre planen. Det triste var, at han virkelig elskede pigen.
Jeg var på alle måder klar til at trække i de nødvendige tråde for at få planen til at gå op. Jeg var spændt! Men han udeblev. Jeg så ham aldrig igen. Han rummede ikke ironiens elasticitet til at kunne gennemføre planen. Det triste var, at han virkelig elskede pigen.

Sammenhold fortællingen med afsnittet om forelskelseshistorien i tegneserien (s. 8 – 10)

På hvilke måder skylden kommer til udtryk i fortællingerne? Se opgave 5 pdf

Find de steder i fortællingen, hvor en af personerne gør sig skyldige i noget. se opgave 5 pdf

Hent Opgave 5 her

 

Opgave 6: At være Skyldig: er det godt eller dårligt?

Som det fremgår af citaterne hører det ifølge Kierkegaard med til det at være menneske, at man er skyldig. Man kan som menneske slet ikke være uskyldig, fordi det ville betyder, at man slet ikke havde foretaget sig noget i livet, der har betydning for nogen. At være uskyldig er det samme som at være død i overført betydning..
Ifølge Kierkegaard er der altså ikke noget dårligt i at være skyldig, men det betyder på den anden side ikke, at man bare kan være ligeglad og dermed gøre, hvad man vil overfor andre. Tværtimod betyder det, at fordi man som menneske bliver skyldig i noget, hver gang man gør et eller andet, skal man i den grad tænke sig om og vurdere, om det, man nu har tænkt sig at gøre, er rigtigt eller forkert.
Til den overvejelse har Kierkegaard tillige et godt råd. Han siger nemlig, at vi som mennesker altid er skyldige i at elske hinanden.

Mange forbinder i det daglige skyld med en følelse af skam eller dårlig samvittighed, men man kan også være skyld i noget positivt. Find nogle eksempler herpå. Se opgave 6 pdf

Hent Opgave 6 her

Find en ting

I skal alle i gruppen vælge en ting, der minder jer om kærlighed. Tag et billede af tingen med et kamera eller en smartphone og lig billederne op på det virtuelle museum. I kan få hjælp til, hvordan I gør, ved at klikke her I skal skrive en kort tekst til, hvorfor I har valgt netop den ting.

Kærlighed

Kam med solsymbol: En kam blev hyppigt brugt som gravgave. Altså kærlighed og værdighed. Den her har et soltegn og har derfor også noget med tro at gøre. En kam giver mig altid mindelser om min barndoms puttetid og Grimms eventyr om Snevide og den forgiftede kam. Kammen er for mig symbol på skyld.

Kærlighed

Broderet pude: Tænk på alle de timer, en kvinde i sin tid har siddet og broderet for at møblere et hjem. En pude kan pynte og pryde, men den kan også støtte i ryggen og man kan lægge hovedet på den..

Tro

Kors: Korsets er den kristne tros vigtigste symbol. jeg kommer til at tænke på alle de kirker, jeg har set kors og krucifiks i – og på, at jeg altid bliver en lille smule andægtigt ved synet.

Skyld

Spyde: Enten i det godt at skaffe føde og dermed give liv – eller det onde at dræbe og tage liv.

Frihed

Runesten: Jeg kommer til at tænke på frihed, når jeg ser på runestenene og tvinger mig selv til at overveje, hvordan livet ville være, hvis jeg ikke kunne skrive smsér til mine venner og familie.

Angst

Døden i sig selv kalder på angsten.


Se igen på Lemmerz’ billede og læs de to tekster om Judas og Jesus.

Matthæusevangeliet kapitel 26, vers 1 - 5; 14 - 16 samt 36 – 56

Beslutningen om Jesu død
Da Jesus var færdig med hele denne tale, sagde han til sine disciple: »I ved, at om to dage er det påske, og så udleveres Menneskesønnen til at korsfæstes.« Da samledes ypperstepræsterne og folkets ældste i gården hos ypperstepræsten, der hed Kajfas, og de enedes om at gribe Jesus med list og slå ham ihjel. Men de sagde: »Ikke under festen, for at der ikke skal blive uro i folket.«

Jesus i Getsemane
Da kom Jesus med dem til et sted, der hedder Getsemane, og han sagde til disciplene: »Sæt jer her, mens jeg går derhen og beder.« Så tog han Peter og de to Zebedæussønner med sig. Og han blev grebet af sorg og angst. Da sagde han til dem: »Min sjæl er fortvivlet til døden. Bliv her og våg sammen med mig!« Og han gik lidt længere væk, faldt ned på sit ansigt og bad: »Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil.« Han kommer tilbage til sine disciple og finder dem sovende, og han sagde til Peter: »Så kunne I da ikke våge blot en time sammen med mig? Våg, og bed om ikke at falde i fristelse. Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt.« Atter, for anden gang, gik han bort og bad: »Min fader, hvis det ikke er muligt, at dette bæger går mig forbi, men jeg skal drikke det, så ske din vilje.« Og atter kom han og fandt dem sovende, for deres øjne var blevet tunge. Han forlod dem igen, og for tredje gang gik han væk og bad den samme bøn. Da kom han tilbage til disciplene og sagde til dem: »Sover I stadig og hviler jer? Nu er timen kommet, da Menneskesønnen overgives i synderes hænder. Rejs jer, lad os gå! Se, han, som forråder mig, er her allerede.«

Tilfangetagelsen
Endnu mens han talte, kom Judas, en af de tolv, fulgt af en stor skare med sværd og knipler fra ypperstepræsterne og folkets ældste. Han, som forrådte ham, havde aftalt et tegn med dem og sagt: Det er ham, som jeg kysser; grib ham! Han gik straks hen til Jesus, hilste ham med et »Rabbi!« og kyssede ham. Jesus sagde til ham: »Min ven, nu har du gjort dit.« Da kom de hen og lagde hånd på Jesus og greb ham. En af dem, der var sammen med Jesus, løftede hånden og trak sit sværd, slog efter ypperstepræstens tjener og huggede øret af ham. Da sagde Jesus til ham: »Stik dit sværd i skeden! For alle, der griber til sværd, skal falde for sværd. Eller tror du ikke, at jeg kan bede min fader om på stedet at give mig mere end tolv legioner engle til hjælp? Men hvordan skulle da Skrifterne, der siger, at sådan skal det ske, blive opfyldt?« I samme øjeblik sagde Jesus til skarerne: »I er rykket ud med sværd og knipler for at anholde mig, som om jeg var en røver. Dag efter dag har jeg siddet og undervist på tempelpladsen, og I har ikke grebet mig. Men det er alt sammen sket, for at profeternes skrifter skal opfyldes.« Da lod alle disciplene ham i stikken og flygtede.

Matthæusevangeliet kapitel 27, vers 1 – 5

Dommen over Jesus
Tidligt næste morgen traf alle ypperstepræsterne og folkets ældste beslutning om at få Jesus dømt til døden. De lod ham binde og føre bort og udleverede ham til statholderen, Pilatus.

Judas’ død
Da Judas, som forrådte ham, så, at han var blevet dømt, angrede han og bragte de tredive sølvpenge tilbage til ypperstepræsterne og de ældste og sagde: »Jeg har syndet og forrådt uskyldigt blod.« Men de svarede: »Hvad kommer det os ved? Det bliver din sag.« Så kastede han sølvpengene ind i templet, forlod stedet og gik hen og hængte sig.

Markusevangeliet kapitel 15, vers 1 – 15 og 33 – 39

Jesus for Pilatus
Straks om morgenen, da ypperstepræsterne havde taget deres beslutning sammen med de ældste og de skriftkloge og hele Rådet, lod de Jesus binde og førte ham hen og udleverede ham til Pilatus. Og Pilatus spurgte ham: »Er du jødernes konge?« Jesus svarede: »Du siger det selv.« Ypperstepræsterne anklagede ham voldsomt, og Pilatus spurgte ham igen: »Siger du ikke noget? Hør, hvor de anklager dig!« Men Jesus svarede ikke mere, så Pilatus undrede sig. Under festen plejede han at løslade en fange efter folkets eget ønske. Der var en, som hed Barabbas, som sad fængslet sammen med de oprørere, der havde begået drab under oprøret. Folkeskaren gik nu op til Pilatus og begyndte at bede ham om at gøre, som han plejede. Han svarede dem: »Vil I have, at jeg skal løslade jer jødernes konge?« Han var nemlig klar over, at det var af misundelse, ypperstepræsterne havde udleveret ham. Men ypperstepræsterne opildnede folkeskaren til hellere at få Barabbas løsladt. Så tog Pilatus igen ordet og spurgte dem: »Hvad vil I så have, at jeg skal gøre med ham, som I kalder jødernes konge?« De råbte tilbage: »Korsfæst ham!« Pilatus spurgte dem: »Hvad ondt har han da gjort?« Men de råbte blot endnu højere: »Korsfæst ham!« Pilatus ville gerne gøre folkeskaren tilpas og løslod dem Barabbas, men lod Jesus piske og udleverede ham til at blive korsfæstet.

Efterskrift:
Op gennem kristendommens historie ham man typisk opfattet Judas som en forræder, der overgav sin bedste ven og lærer, nemlig Jesus af Nazareth, til den romerske besættelsesmagt. Ved at forråde Jesus gjorde Judas sig skyldig i, at Jesus blev dømt til døden, men ikke bare det – han forrådte Jesus med et kys, som ellers symboliserer kærligheden, og han fik oven i købet penge for sit forræderi. Efterfølgende hængte han sig ifølge Matthæusevangeliet. En anden tradition fortæller derimod, at Judas købte en mark for de penge, han havde fået for sit forræderi. Og i Apostlenes Gerninger kapitel 1, vers 18 skulle han på et tidspunkt været styrtet på hovedet ned ”og sprængtes, så alle hans indvolde væltede ud” , så han på den måde fik sin straf. Judas er i den kristne tradition indbegrebet af en forræder. I Danmark er det sågar forbudt at navngive sit barn Judas, da navnet er så negativt værdiladet. Alligevel er der noget, der ikke helt stemmer med Judas. Nærlæser man historierne om Jesus og Judas, vil man bemærke at Judas forræderi er både forudbestemt og forudsagt. Ved den sidste nadver opfordrer Jesus tilmed selv Judas til at gøre, hvad han skal gøre. Det var jo netop en del af Guds plan, at Jesus skulle dø, men også opstå for på den måde at frelse menneskeslægten. Kunne korsfæstelsen og dermed opstandelsen overhovedet have fundet sted uden Judas? Og var Judas forræderi dermed ikke netop et led i denne Guds plan? Judas er altså på en gang forræder og Guds redskab og mange har gennem tiderne undret sig over denne dobbelthed ved Judasfiguren. Måske det også er denne dobbelthed, der kommer til udtryk i Christians Lemmerz’ billede?


Afsluttende opgave
I skal nu lave en film om skyld. I filmen skal have mindst en ting I har fundet, som minder jer om skyld, indgå.

Lav filmen!

A:
Kig på Christians Lemmerz’ billede/ tegning og forestil jer, der er tale om et still-billede fra en film. Forestil jer herefter hvad der kan være gået forud for handlingen i billedet.

B:
Diskutér først hvad årsagen kan være til, at figuren/figurerne hænger som den/de gør?, eller hvordan er det kommet så vidt?

C:
Skriv derefter hver især stikord til et handlingsforløb, der ender i billedets situation, og fortæl hinanden om jeres ideer, så I bliver enige om hovedtrækkene i en handling.
Se derefter igen grundigt på billedet og indkreds i fællesskab de følelser, der har været på spil i fortællingen. Skriv følelserne ned.

D:
Tegn derefter handlingen på et storyboard og skriv en tilhørende tekst (handling eller dialog). Det vil være fint, om I får varieret tegningerne, så man tydeligt kan skelne mellem nærbilleder, personer i hel figur og landskabsbilleder.
Indsæt Christian Lemmerz billede som slutningen på jeres historie.

I kan få hjælp til at lave filmen ved at gå til værksted.

Når I har lavet filmen, går i til det virtuelle museum, hvor I uploader filmen.

VIGTIGT !!

HUSK: at gemme jeres arbejde i PDF dokumentet løbende og specielt inden I lukker ned.